Ellen Kirstine Christensens skilsmissedom 1874

Rømmingens konsekvenser....



Copyright © 2008, Søren Chr. Bentzen, Alle rettigheder forbeholdes

 

 

 


Af Søren Chr. Bentzen, sommeren 2008



Inden Ellen Kirstine Christensen i oktober 1869 stak af til Nebraska sammen med min tipoldefar, Jens Christian Jensen Fjeldgaard, stod hendes mand Christen Christensen (Larsen)  i en yderst prekær situation. Det var kommet til brud mellem ægtefolkene, da Christen havde mistænkt Ellen Kirstine for at stå i intimt forhold til min tipoldefar og konfronteret hende med, hvad han havde fået nys om. Hun havde da forlangt skilsmisse, og parterne var i grunden enige om skilsmissebetingelserne. Det havde været planen, at deres husmandsted, Østerledhus skulle sælges og indtægten derfra deles mellem dem. De nået bare ikke så langt.

Efter den lovpligtige gestlige mægling var man d. 5. oktober 1869 mødtes på Hjallerup Kro, for sammen med forligskommisær Simon Møldrup at aftale de endelige betingelser. Der udbad Christen sig yderligere 14 dage til at forsøge at redde ægteskabet. Dette blev imødekommet, men ikke med Ellen Kirstines billigelse. Hun havde andre planer, for allerede 4-5 dage efter var hun rømmet til Amerika.

Forligskommisæren udstedte under den efterfølgende skilsmisseretssag en attest på mødets udfald:


"Mariasminde, d. 11/3 1874,   Aar 1869, den 5te October, fremstod Husmand Christen Christensen Larsen, Østerledhus tilligemed sin Hustru for Forligskommissionen for at træffe en Overenskomst om Skilsmisse. Manden vilde ingen Forlig indgaa den Dag, men vilde, at Konen skulde leve med ham endnu i 14 Dage, for at prøve om de ikke kunde vedblive at leve sammen. Dette vilde Konen ikke, og dermed aftraadte de.

 

 S. Møldrup, Forligsmægler for Hjørring Amts 7de Kreds.

 

 

   Det er ikke utænkeligt, at Christens andragende om udsættelse var et forsøg på stille sig selv i en bedre situation. Måske vidste han, at Ellen Kirstine og Jens Christian Fjeldgaard allerede havde billetterne i hænde, og at afrejsen var nært forestående. Hendes afrejse ville da betyde, at hun reelt rømmede fra hjemmet uden ægtemandens tilladelse. Rømningen kunne da betragtes, som det man i juridiske termer kalder desertio malitiosa - eller på dansk: skurkagtig rømming. Og Ellen Kirstine stod til at miste sine rettigheder. 

Den danske ægteskabslovgivning tillod frivilling skilsmisseaftale, men gav også tre muligheder for skilsmissebevilling ved dom, nemlig i tilfælde af hor, rømning og impotens. Hor kunne der måske have været tale om, men beviset her kunne være svagt og vanskeligt. Derimod kunne en rømming have en meget mere holdbar bevisførelse ved en eventuel skilsmissebehandling i retten. Betingelsen var, at den rømmede - eller deserterede - ægtefælle ikke havde fået samtykke af modparten til at forlade hjemmet. Og ikke havde vist sig i hjemmet i 3 år.

I foråret 1873 henvendte Christen sig således til sagfører Kjelgaard i Sæby, for at få sagen prøvet for domstolen. Og Ellen Kirstine blev via retten i Sæby derpå andraget om at give møde i Sæby med følgende stævning:

Adam Frederik Molkte, Kammerjunker, Byfoged og Byskriver i Sæby Kjøbstad, Herredsfoged og Herredsskriver i Dronninglund Herred, Ridder af Dannebrogen:

Gjør vitterligt, at, da Christen Christensen Larsen af Østerled i Dronninglund Sogn og Herred for mig har andraget, at han - paa Grund af, at hans Hustru Ellen Kirstine Christensen i October Maaned 1869 er deserteret fra ham og med Jens Christian Jensen Fjeldgaard er rejst til Amerika, hvor hun endnu skal leve sammen med nævnte Jens Christian Jensen Fjeldgaard, og hvor hun natten før Skjærtorsdag 1871 skal have født et Barn, - attraaer det mellem dem bestaaende Ægteskab ophævet ved Dom, saa at han kan indgaa nyt lovligt Ægteskab -, saa indstævnes herved bemeldte Ellen Kirstine Christensen, som nu bor i Fremondt i Newbraska i Nordamerika , til at møde i Dronninglund Herreds ordinaire Ret - som var hendes Værneting, da hun forlod Landet - paa Raadhuset i Sæby den første ordinaire Retsdag, fortiden Torsdag, i August Maaned 1874 Kl. 10, for der og da Sigtelse og Saggivelse at modtage, Documenter at se irettelagte, edelig Vidnesbyrd saavel som Citantens egen Forklaring at paahøre, samt dom at lide, hvorved Citanten forventer det Parterne imellemværende  Ægteskab ophævet og sig kjendt berettiget til uden Hinder at indgaa anden ægteskabelig Forbindelse, som Indstævnte paalagt at udrede Sagens Omkostninger - alt efter nærmere Deduktion og Paastand inden Retten. Forelæggelse og Lavdag er ophævet ved Forordning af 3. Juni 1796

Til Bekræftelse under min Haand og mit Embedssegl. By- og Herredsfogedkontoret i Sæby, den 10. Marts 1873   A. Molkte.

-

Stævningen blev sendt med postbåden den lange vej over Atlanten og videre til Fremont, men Ellen Kirstine kunne ikke opspores. Christen havde ganske vist en adresse i Fremont, men det viste sig, at hun var flyttet fra byen. Både det danske konsulat i Omaha og ambassaden i Washington var involveret i eftersøgningen, men altsammen uden held. 

Udenrigsministeriet skrev til prokurator Kjelgaard i Sæby desangående:

Udenrigsministeriet, Kjøbenhavn, d. 16. Juni 1873

 

Ved hoslagt at tilbagesende den med Herr. Prokuratorens Andragende af 12. Marts d.A. modtagne Stævning, hvorved Ellen Kirstine Christensen indkaldes til at møde for Dronninglund Herreds Ret den første ordinaire Retsdag i August Maaned 1874 i Anledning af den af hendes Mand Christen Christensen Larsen imod hende anlagte Skilsmissesag, undlader Udenrigsministeriet ikke at meddele, at det fra den Kongelige Chargé d’affaires i Washington har modtaget Underretning om, at Bestyreren af det Kongelige Consulat i Omaha, Nebraska, hvem det af Gesandtskabet var paalagt at besørge Stævningen forkyndt for Vedkommende, der antoges at opholde sig i Fremont i Staten Nebraska, har oplyst, at hun ikke har Ophold i den nævnte by, og at Viceconsulatet ikke har kunnet erfare noget om hendes Opholdssted.               S. Vedel

                                                                                        

Da det nu var mislykkedes at få forkyndt stævningen direkte overfor Ellen Kirstine, benyttede man sig en anden paragraf, som gav mulighed for stævning ved bekendtgørelse i dagspressen. - Den fornyede stævning blev derfor annonceret i Berlingske Tidende og Aalborg Stiftstidende, for at det retlige grundlag kunne være i orden uden Ellen Kirstines direkte medvirken. Og man fremrykkede samtidig sagen.

Den 6. november 1873 gik sagen igang på herredsfogedkontoret på rådhuset i Sæby, og de følgende måneder behandlede retten Christens krav om skilsmisse, inden man den 3. april 1874 afsagde endelig dom. Det skal her fremføres, at Ellen Kirstine fortabte retten til sin andel af boet. Christen blev bevilget den ønskede skilsmisse med ret til at gifte sig igen, hvorimod Ellen Kirstine ikke fik samme tilladelse til at ingå nyt ægteskab.

 

 

 

                                                                        

 

Aar 1874, Torsdagen den 30. April inden Dronninglund Herreds ordinære Ret i Sagen:

 

 

 

Huusmand Christen Christensen Larsen

 

contra

 

hans Hustru Ellen Kirstine Christensen

 

afsagt saadan                                        

Dom:

 

Under nærværende Sag har Citanten, Huusmand Christen Christensen Larsen af Østerledhuus i Dronninglund Sogn paastaaet det mellem ham og Indstævnte hans Hustru, Ellen Kirstine Christensen den 20. November 1852 indgaaet Ægteskab ophævet saaledes, at Citanten kjendes berettiget til uden Hinder at indgaa en anden ægteskabelig Forbindelse, hvilken Paastand han har begrundet paa, at Indstævnte i October Maaned 1869 uden hans Samtykke og uden lovlig Grund har forladt ham og begivet sig til Amerika. Tillige har Citanten paastaaet, Indstævnte tilsigtet at udrede sagens Omkostninger, derunder 10 Rigsdaler 3 Mark for Stævningens Indrykkelse i Aviserne - skadesløst eller noget andet tilstrækkeligt.

 

Indstævnte har ikke givet Møde efter den under 7 Juli s.A. udtaget Stævning ved hvis Bekjendtgørelse, der er foreholdt overeenstemmende med Forordning 1 Sep. 1838 paragraf 9, hvorimod den for hende beskikkede Sagfører, Prokurator Løgstrup har paastaaet Indstævnte frifunden for Citantens tiltale og Citanten paalagt at udrede Sagens Omkostninger efter Reglerne for beneficerede Sager, hvorfor han har paastaaet tilkjendt Salaier.

 

Med sit Møde i Retten har Citanten under Eds Tilbud forklaret, at da hans Hustru som Følge af, at han, der havde Grund til at antage, at hun var ham utro, bebreidede hende dette, i 1869 forlangte Skilsmisse, mødte da til Mægling først hos vedkommende Sognepræst og derefter, i den Hensigt at vedtage Vilkaarene for Skilsmissen hos Forligscommissionen, ved hvilket sidste Møde han imidlertid ikke vilde give sit Samtykke til Ægteskabets Ophævelse, idet han endnu i 14 Dage vilde prøve, om den ægteskabelige Lykke kunde genoprettes.

 

Efter Mødet fulgte hans Hustru ikke hjem med ham til Østerledhuus, og han erfarede ikke, hvor hun tog afsted. Nogle Dage efter saae han, at hun var hos hans Nabo, hvorfor han gjorde Forsøg paa at faa hende i Tale, men hun vilde ikke indlade sig med ham. Efter den tid har han ikke seet hende, hvorimod han rygteviis har erfaret, at hun den 9. eller 10. Octbr. 1869 er med en Trediemand reist til Amerika, hvorfra han har medtaget 2 Breve fra hende.  Citanten, der ikke har forstrakt sin Hustru med Reisepenge, har paa det Bestemteste fastholdt, at hun uden hans Vidende og Villie til den angivne Tid er reist bort fra ham. Ved et paa Foranledning af Citanten den 6. Nov. s.A. optaget Tingsvidne, under hvilket 4 af hans Naboer have aflagt edeligt Vidnesbyrd, er det godtgjort, at Indstævnte for over 3 Aar siden har forladt Citanten og begivet sig bort fra Sognet, samt, at hun efter sigende er reist til Amerika med en ustævnet Trediemand.

 

Derfor have samtlige Vidner bekræftet, at de intet have erfaret om, at Indstævnte siden er vendt tilbage til sin Mand, at Citanten efter deres Overbevisning ikke har gjort sin Hustru Aarsag til hendes Desertion, og at de ikke have erfaret andet end, at Citanten ikke blot før, men ogsaa efterat Indstævnte forlod ham, har levet og holdt sig ærlig og vel. Et af de nævnte Vidner, Huusmand Niels Marcussen har tillige under et af Prokurator Løgstrup foranlediget Tingsvidne udsagt, at efter dets bedste Overbevisning har Citanten ingensinde givet sit Minde eller Samtykke til Indstævntes Afreise.

 

Til Styrke for den nedlagte Paastand om Frifindelse har Prokurator Løgstrup gjort gældende, at der ikke fra Indstævntes Side foreligger desertis malitiosa og nærmere begrundet dette med at henvise deels til Citantens Forklaring om de Mælingsforsøg, der i  sin Tid ere fortagne med Hensyn til den af Indstævnte attraaede Skilsmisse dels til, at Citanten efter hans Hustrus Ankomst til Amerika har modtaget 2 Breve fra hende, og at det af eet af disse, som er fremlagt, skal fremgaa, at Citanten har lovet hende 500 Rigsdaler.

 

Men lige som disse Omstændigheder - selv afseet fra, at Citanten har benægtet at have lovet Indstævnte 500 Rigsdaler - ikke skjønnes i og for sig at kunne tillægges nogen afgørende Betydning, saaledes maae der ved Citanten forberørte Forklaring i Forbindelse med Vidnernes Udsagn ansees tilveiebragt, at efter Omstændighederne tilstrækkelig Beviis for, at Indstævnte uden skjellig Aarsag og uden Samtykke af hendes Mand har forladt denne for over 3 Aar siden. Da Citanten nu tillige med Vidneforklaringerne saa vel som ved en af tvende paalidelige Mænd udstedt Attest har godtgjort, at han siden Indstævnte forlod ham, har ført en sædelig Vandel, vil hans Paastand om Ægteskabets Ophævelse i medfør af Lov 3-16-15-2 No.1  - være at tage til følge.

 

Processens Omkostninger findes efter Omstændighederen at burde ophæves og vil det Indstævntes beskikkende Sagfører, Prokurator Løgstrup, hvis Sagførelse har været forsvarlig, tilkommende Salair, der bestemmes til 10 Mark, være at udrede af det Offentlige.

 

Overtrædelse af Lovgivningen om det stemplede Papirs Brug har under Sagen ikke fundet Sted.

 

Thi kendes for Ret:

 

Det imellem Citanten, Huusmand Christen Christensen Larsen af Østerledhuus, Dronninglund Sogn og Indstævnte hans Hustru Ellen Kirstine Christensen indgangne Ægteskab bør være ophævet, saaledes, at det ikke skal være Citanten til Hinder for Indgåelse af andet Ægteskab.

 

Processens Omkostninger ophæves

I Salair tillægges Prokurator Løgstrup 10 Rdl. af det Offentlige


Stævningen af Ellen Kirstine Christensen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.11 | 16:13

Jeg vidste en fjern slægtning var emigreret,
Men havde oplysninger om “ den forkerte Jens Chr. Jensen”.
Så helt tilfældigt stødte jeg på denne fortælling. Tak

...
03.11 | 16:10

Hej Jens
Fantastisk fortælling og “gravearbejde”.
Jens Chr. Jensen og Ane Margrethe er mine tip-tip oldeforældre.
Vh Mariann Jensen

...
14.09 | 08:13

Tænk sig, at være så heldig at kunne finde så meget om sin slægt. Rigtig godt sat sammen, og samtidig spændende læsning fra en svundne tid

...
01.08 | 13:31

Hej.
Mine forældre har boet nabo til Marius Juul Fjeldgaard i Ørsø som jeg mener er oldebarn af omtalte Jens Christian Jensen Fjeldgaard vh per larsen

...
Du kan lide denne side