En ulykkelig hændelse - igen


Thomas Ewens’ selvmord i Østerled 13. maj 1864

 

Af Søren Christian Bentzen, Februar 2012


Copyright © 2010. Alle rettigheder forbeholdes



Når man gennemlæser kirkebøgerne fra Dronninglund sogn, vil man i lange perioder finde, at dødsårsagerne er noteret. En del døde selvfølgelig af alderdom, men også mange børn dør enten under fødslen og i de tidlige år. Om disse dødsfald er der ofte ikke så meget at skrive. Interessant bliver det til gengæld, hvis dødsfaldet skyldes enten ulykke eller selvmord. Et lidt makabert emne vil nogle måske mene. Disse hændelser er for langt de flestes vedkommende at finde i politi- eller ekstraretsprotokollerne, da omstændighederne omkring dødsfaldet skulle undersøges af politimyndighederne for at udelukke eventuelle mord. Nogle forhør i den anledning er lange - andre mindre omstændige. Men fælles for dem alle er, at de giver en enestående mulighed for indsigt i datiden. Ofte afdækkes folks sorger og bekymringer.

Denne afskrift om Thomas Evens død 13. maj 1864 er taget med, fordi den er en del af det univers, der er rammen om min slægts liv i Fjeldgaard i Bolleskov. Men også fordi den indirekte har relation til slægten. Den Søren Christensen, som optræder som ejer af gården Østerled bliver nemlig svigerfar til min oldemor Karens eneste bror, Jens, der overtog hjemmet. Jens og Trine, som Søren Christensens datter i daglig tale blev kaldt, blev forældre til en stor børnefolk. Mange af deres efterkommere bærer stadig navnet Fjeldgaard, som denne gren af familien gik navnebevis på i 1908 efter afhændelsen af gården i 1906, hvor den kom på fremmede hænder.

------------------------------------------------------------------

Afskrift fra Ekstraretsprotokollen fra Dronninglund Herred:

63/1864. Da Politimesteren under sit Ophold i anden Anledning i Gjeraa havde bragt i Erfaring, at Møller Thomas Ewens af Nørkjær Mølle i Dronninglund Sogn ( af den Del, der er beliggende i Aalborg Amt ) havde aflivet sig ved Hængning, paabegyndtes i Overværelse af Vidnerne J. Mørck og J. Christensen i saadan Anledning desangaaende Undersøgelse.

Retten sat i Gjeraa Kro.

1. Fremstod Sophie Springborg, Møller Thomas Ewens’ Enke. Hun forklarer: Siden Stormen i sidste Efteraar voldte hendes Mand stor Bekostning, idet Møllen tildels blæste ned, havde han været meget tungsindig, og flere Gange ladet Ytringer falde om, at han ikke kunde holde ud at være paa Jorden. I Begyndelsen af forrige Maaned solgte han sin Eiendom til Forvalter Rütsov, og fra den Tid tiltog hans Tungsindighed mere og mere, idet han sandsynligvis har fortrudt Salget, hvilke han dog ikke vilde tilstaa. En idelig Uro var der over ham, og mangfoldige Gange ytrede han, at han frygtede for at komme til at betle. Hertil var i øvrigt aldeles ingen Anledning, idet ham og Vidnet, selvom Gaarden var solgt til godt Kjøb, alligevel vare velstaaende Folk. I denne hans fortrykte Tilstand forsøgte han et Par Gange at gaa i Aaen, hvori han dog blev hindret. Men nu forstod den for ham farlige Dag ( d. 14. dennes ), da de skulde flytte fra Gaarden til det saakaldte Snedkerhuus her paa Egnen, og da den nye Eier skulde overtage Nørkjær, dristede Vidnet sig ikke til at lade ham være Hjemme, hvorfor hun formaaede hans Søster Trine i Østerled til at hente ham op til sin Gaard i Ørsøe Fjerding.

Den 10. dennes bragte Gaardmand Peder Mellergaard og Trine ham did hen. Trine lovede at passe godt paa ham, og var Vidnet saa meget mere rolig for ham, som hun vidste der fandt et meget kærligt Forhold Sted mellem disse to Søskende. Afdøde var 62 Aar gammel.

Den 11. og 12. dennes hørte Vidnet intet fra ham, men Aftenen den 13. omtrent kl. 9 kom der et Bud fra Østerled til hende, at hun straks kjørende maatte komme derop. Budet enten ikke kunde eller ikke vilde give nærmere Oplysning; men anede Vidnet nok, at Evens havde taget sig af Dage. Det vidste sig nu, at hendes Anelse havde været rigtig, thi Evens laa Lig, og han havde efter Trines Opgivende allerede hængt sig Kl. 6. De nærmere Omstændigheder havde Vidnet ikke Kræfter til at efterspørge.

2. Fremstod Snedker og Tømrer Christen Pedersen af Gjeraa Mark. Han forklarer: siden Ewens i forrige Maaned solgte Nørkjær har Vidnet haft Arbeide ved et Hus, som han nu skulde være flyttet ind i. Han var mismodig og trykket i Sindet og ytrede idelig og idelig, at han frygtede for at blive forarmet. Vidnet har siden denne Handel fandt Sted tre Gange set ham nærme sig Aaen paa en saadan Maade, at Vidnet maatte antage, at han havde i Sinde at drukne sig; men hvergang lykkedes det Vidnet ved venlig Ord at afholde ham derfra. Vidnet har indtil Ewens rejste til Østerled siden Salget af Nørkjær næsten hver Dag talt med ham. Altid saa, snart i mindre snart i højere Grad, ængstet og bekymret, og kaldte han saa selv det, der trykkede ham, for Melankoli.

1.  Madam Ewens skal bemærke, at det ikke var Tirsdag den 10., men Mandag den 9. dennes, at Ewens kom til Østerled.

3. Fremstod Gaardmand Peder Poulsen af Sønderkjær i Østermelholt, Peder Mellergaard kaldet. Han forklarer, at han jævnligt har set og talt med Ewens siden salget af Nørkjær, men idelig og idelig klagede han over, at han frygtede at komme til at betle, skjøndt han, efter hvad Vidnet kendte til hans Formueomstændigheder, ikke hertil havde nogen Grund. Vidnet bemærker, at Ewens flere Gange udtalte, at han havde fortrudt, at han havde solgt Gaarden.

4. Fremstod Aftægtskone i Østerled, Ane Cathrine Ewens, søster til Afdøde Thomas Ewens, forklarer, at hun ikke paa sin Broder havde skjønnet Tungsind førend efterat han havde solgt Nørkjær. Der paakom ham nu en Ængstelighed og Uro. Han klagede over Tryk paa Hjertet, Frygt for at skulde betle sit Brød for hver Mands Dør. Og ofte beklagede han sig over at have solgt hendes og hans Fødested, Nørkjær. Vidnet gjorde i de Dage, han var hos hende, hvad hun kunde for at berolige ham, men dette lykkedes ikke. Fredag den 13. dennes om Eftermiddagen, omtrent Kl. 6, ytrede Ewens, at han troede, at han vilde lægge sig lidt, og tilskyndede Vidnet ham til at gjøre dette i det Hele, at han da kunde vinde nogen Ro. Vidnet gik derpaa udi Haven, og da hun omtrent havde været et Quarter ude, gik hun atter ind i Stuen, hvor hun spurgte sin Mand Aftægtsmanden Jens Chr. Jensen om hendes Broder, Thomas. Jens Chr. sagde da, at  Thomas var gaaet ud i Marken til Gaardens Eier Søren Christensen. Urolig herover sendte hun sit Pleiebarn Christiane ud at se efter ham. Men øjeblikkelig efter kom hun tilbage og fortalte, at Thomas sad ude i Laden, og at hun troede, at han var død.

Efter hvad Jens Christian, der er gammel og svagelig og derfor ikke kan mødt, har meddelt Vidnet, maa hun antage, at der fra han saa Thomas til han blev funden i Loen, var forløbet omtrent et Quarter. Saa snart Christiane havde givet Vidnet Underretning om Thomas, løb Vidnet ud i Gaarden, hvor hun fandt Søren og begge saa hurtigt som muligt gik ind paa Loen. Her traf de Thomas siddende paa Hug og imod Væggen med et Stykke Reb slynget om Forhalsen og knyttet bag til, hvorhos dets ene Ende var fastgjort i Overbjælken. Rebet sluttede saa lidet til Baghalsen, at man magelig kunde række en Arm mellem denne og det Sted, hvor Rebet var knyttet. Rebet blev øjeblikkelig skaaret over af Søren og Oplivningsforsøg blev forsøgt i ½ Time. Men, skjøndt Thomas var ganske varm endnu, da han blev nedskaaret, lykkedes det dog ikke at kalde Livet tilbage.

5. Fremstod Eieren af Østerled, Søren Christensen, der for sit Vedkommende forklarer ganske overensstemmende med Vidne No. 4.

6. Fremstod Christiane Jensen, 7 Aar gl., der for sit Vedkommende forklarer ganske overensstemmende med Vidne No. 4.

Forklaringerne oplæste og vedtaget. De Mødte dimitterede. Sagen udsat. Politiretten hævet.

Underskrevet: Gad     J. Mørck      J. Christensen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 17:30

Ja. Jeg synes også der er vist et menneskeligt ansigt i hele forløbet.

...
13.08 | 14:33

Deter en grusom historie. Dejligt at se, ar der blev gjort så meget ud af vidneudtalelser, hvor hvor der blev plads til Siigs kommentar.
M.v.h. Henny

...
15.06 | 11:59

Det var så lidt. Det var en helt speciel oplevelse at finde Helene Margrethe.

...
14.06 | 23:50

Rigtig fin artikel TAk for den

...
Du kan lide denne side